“Skoven Kalder” 5.-7. juni og 6.-8. november 2020

retreat krispilates

 

Skoven Kalder…

Find roen, nærværet og balancen mellem krop og sind.

Vi skal ud af hovedet og ned i kroppen.

Vi skal trække stikket, søge ind i kroppen og give os selv et pusterum fra hverdagens travlhed og hamsterhjul. Vi skal finde ro, fordybelse, nærvær og velvære.

Vi ræser gennem livet i stedet for at leve det , Carl Honoré.

På denne weekend har du mulighed for, at give dig selv lidt egen-tid.

Lidt MIG-TID og selvomsorg.

 

Du skal fordybe dig i nærværets evne til at finde tilbage til dig selv og dit hjerte gennem bevægelse, vejrtrækning, meditation og refleksionsøvelser med Kristina og Camilla (KrisPilates og Yoga og Inspire Coaching).

Du vil befinde dig i et magisk åndehul – du vil kunne dyrke yoga, pilates, vejrtrækningsøvelser (pranayama), lave nærværs- og opmærksomhedsøvelser, meditere og få NADA-behandling (øreakupunktur).

Du vil også kunne bade i søenog gå i sauna med saunagus, have egen tid med dét du har lyst til, lige fra gåture, strikketøj og bøger, til fælles hygge, blot for at nævne et par ting.

Træningen med yoga og pilates vil ikke kræve, at du slår knuder på dig selv, men vi vil arbejde med bevægelsesflow, så du mærker hvordan du kan komme ind i kroppen og ind i bevægelserne/stillingerne ved at bruge dit åndedræt.

Refleksions- og nærværsøvelserne vil være med udgangspunkt i personlig udvikling, hvor du inviteres til at mærke det rette tempo for dig, og til at kigge på dine værdier og dine handlemønstre.

Retreatet med os er for dig, der via afslapning, bevægelse og refleksion, vil finde ro, nærvær og balance og give dig selv et åndehul og pusterum, i nogle rammer, som i den grad kalder på tykke sokker, brændeovn (på efterårsturen), ro, nærvær og afslappethed.

Morgenhår er næsten et must!

 

Denne weekend bliver balsam for sjælen.

Forkælelse…

Afslapning…

Refleksion…

Bevægelse…

Ind i kroppen og lytte til at sjælen taler…

 


 

retreat 1.-3. nov 19
retreat krispilates
retreat krispilates

“Skoven kalder” er et åndehul midt i den svenske skov, ca 2,5 time fra København.

“Skoven kalder” betegner sig selv som ‘Basic luxury”. Vi skal bo i små hytter og være omgivet af den smukkeste natur.

En plet hvor stilheden, roen og naturen omslutter dig og tiden nærmest står stille. Bare at være til stede kan give dig en følelse af, at stedet og området emmer af visdom, omfavnelse og kærlighed.

Hovedhuset, og huset med den smukke yogasal er fælleshusene, hvor du kan sidde og slappe af, nyde vores fælles måltider (lækker morgenmad, frokost og aftensmad), brændeovnen, kaffe/the og kage eller bare være; for det har man lyst til.

Der er fint dele bad og toilet i hovedhuset og ved salen, hvilket vil sige, at der blot er en lille gåtur i naturen, når man skal til og fra sin hytte. Hytterne ligger spredt omkring hovedhusene i en afstand på 50-200 meter.

Både værelserne og salen, med gulvvarme, er ny istandsatte, med så stor respekt for naturen og materialerne, at bevidstheden om, at ”less is more” og ”keep it simple” kravler ind under huden på én.

Program for weekenden

(vi forbeholder os retten til at lave små ændringer i programmet. Programmet er et tilbud, som du kan vælge at følge helt eller delvist)

 

Fredag

Kl 15-17     Ankomst og indlogering
Kl 17          Velkomst og introduktion samt et kort yogapilates-flow
Kl 19          Middag og efterfølgende mulighed for vinterbadning og sauna

 

Lørdag

Kl 7            Mulighed for the og frugt/snack i køkkenet inden træning
Kl 7.30      “Godmorgen bevægelse” med blide flows og ullolaer
Kl 9            Morgenmad
Kl 10.30    Reflektions-,opmærksomheds-, nærværsøvelser og åndedrætsfokus
Kl 12.30    Frokost
Kl 13.30    NADA Behandling
Kl 15          Kaffe og kage
Kl 16          Yogapilates flow
Kl 18          Middag
Kl 19.30    Sauna med saunagus og efterfølgende afspænding og meditation

 

Søndag

Kl 7            The og frugt i køkkenet
Kl 7.30      “Godmorgen bevægelse”
Kl 9            Morgenmad
Kl 9.45      Refleksionsøvelser (Hvordan tager man Sverige med ud af Sverige – og med hjem?)
Kl 12.30    Frokost
Kl 13.30    Afslutnings Ceremoni (efterfølgende er der mulighed for at brygge en kop kørekaffe )


 

retreat krispilates nov 2019
retreat krispilates2019
retreat krispilates nov 2019
retreat krispilates nov 2019

Forudsætninger
Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage på dette retreat. Du skal blot have lyst til at søge ind i kroppen via både bevægelse og refleksionsøvelser. Alt på programmet er et tilbud som du kan vælge at plukke i, som du har lyst til.

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte Kristina på mail@krispilates.dk eller tlf. 61701160, eller Camilla på camilla@inspirecoaching.dk  eller tlf: 20216621, for en uforpligtende snak.

 

Transport
Skoven Kalder ligger i Blekinge nær Ryd ca 2,5 time i bil fra København. Du skal selv stå for transport samt brændstof og bro/færge udgifter frem og tilbage. Vi vil gerne opfordre til, at I kører flere sammen og vil rigtig gerne hjælpe med at få det koordineret. Alt det praktiske skriver vi ud om inden vi skal afsted.

 

Din investering
Du kan deltage på denne magiske weekend for

4295 kr

– inkluderet i prisen er 3 dage og to overnatninger, alle måltider, drikkevarer, kage, sauna, lån af diverse udstyr til al træning og NADA behandling, og undervisning.

Ønsker du enkeltværelse (begrænset antal) kan du tilkøbe dette for 500 kr. for de to overnatninger. Ellers sover I to og to sammen. Skriv ved tilmeldingen i kommentarfeltet, hvem du vil sove sammen med, hvis I er flere, der tilmelder jer sammen.

 

Betaling
Efter tilmelding vil du blive faktureret et depositum på 1000 kr for deleværelse og 1500 kr for eneværelse.  Du kan kun booke én plads af gangen. Betaling kan foregå ved kortbetaling eller bankoverførsel.

Betalingsfristen samt bankoverførsels informationerne fremgår af fakturaen.

Det resterende beløb deles i to rater. Datoerne er beskrevet nærmere i webshoppen. Der sendes automatisk faktura til dig, på den mailadresse du noterede på din tilmelding. Tjek venligst at alle informationer er korrekte.

Hvis du tilmelder dig efter den, for weekenden nævnte sidste ratedato,  vil du modtage en faktura på det fulde beløb.

 

Betingelser

Bliver du forhindret i at deltage, kan du indtil 3 måneder før afgang få dine indbetalinger minus depositum tilbage. Er der under 3 måneder til afgang, anses tilmelding og betaling for bindende, men du har stadig mulighed for at finde en anden, der kan overtage din plads, vi ønsker blot at få besked herom.

Du vil frem til vi skal afsted modtage mails fra både Krispilates og Inspire Coaching, på den mailadresse du benytter ved tilmelding. Du vil modtage nyhedsbreve fra begge med div. informationer, inspirationer og tilbud om retreatet inde vi skal afsted.

Retreatet gennemføres ved min. 10 deltagere.

Aflyses det af os, får du selvfølgelig alle penge retur.

Undervisere

camilla inspire coaching

Camilla Elise Hansen  –
Ejer af Inspire Coaching. Coach og NADA behandler

Jeg hedder Camilla og det bliver mig der skal føre dig gennem weekendens refleksions- og nærværsøvelser. Derudover har du mulighed for at booke dig ind på en kort 1:1 coaching session eller få en NADA behandling.
Jeg er systemisk coach og NADA behandler. Jeg startede mit virke med at være sikker på, at jeg skulle undervise og coache i organisationer. Men det blev hurtigt klart for mig, at mit hjerte brænder for nærvær, relationer, hjertets forbindelse og balancen i livet.

Jeg elsker at så et frø, og se det gro, i alle livets forhold og bruger derfor både refleksionsøvelser, NADA behandling og coaching i mit arbejde med klienter.
Du kan læse mere om mig her

krispilates og yoga

Kristina Petersen –
Ejer af KrisPilates.dk. Pilates-, Yoga-, og Femininfitnessinstruktør, zoneterapi og akkupressurbehandler.

Det er mig, der skal føre dig fra hovedet og ind i kroppen via bevægelse, åndedræt og meditation. Jeg arbejder meget intuitivt i min undervisning, og mit mål er, at give mine deltagere en oplevelse af frihed i deres krop og derved også i deres sind.

Jeg bruger forskellige bevægelsesflows, vejrtrækningsteknikker og bindevævstræning til at guide dig ind i et fokus og et nærvær, så du mærker dig selv lige nu og lige her. Udover at bruge pilates og yogaflows til at skabe mental og kropslig bevidsthed, så holder jeg meget af at danse og lade kroppen bestemme ved at lade sig føre at rytmerne i musikken. Du kan læse mere om mig her.

Retreat i skoven ♥️
Skøn weekend, dejlige mennesker omkring mig i de smukkeste rammer dybt inde i den svenske skov.
Taknemmelig for at være en del af denne dejlige oplevelse. TAK 🙏🏻
Nærvær, hjertevarme, empati, grin, hygge, tryghed – alt pakket ind og foldet ud af Kristina Petersen og Camilla Elise Hansen.
…. vild med at “skoven kaldte” på mig.

Retreat deltager 2019


 

retreat krispilates nov 2019
retreat krispilates nov 2019
retreat krispilates nov 2019
krispilates retreat 2019
retreat krispilates
retreat krispilates nov 2019
retreat krispilates 2019