Om mig

Jeg hedder Kristina Petersen, og er indehaver af KrisPilates træningstudie og webshop. Jeg har altid interesseret mig for krop og bevægelse, og altid dyrket en eller anden form for motion. Efter at have fået mine børn opdagede jeg Pilates og fandt hurtigt glæden i, at det er en motionsform, der fokuserer på både krop og sjæl. Pilates gav mig en stor ro og tilfredsstillelse i min egen krop og gav samtidig min hjerne plads til at koble fra.

Glæden ved bevægelse

Den glæde jeg fandt ved pilates ønskede jeg at kunne dele med andre, og derfor besluttede jeg mig i 2014 for at jeg ville uddanne mig til “Balanced Body” Pilates instruktør ved Lotte Paarup v/”Den Intelligente Krop”. Den måde Balanced Body arbejder med krop, åndedræt og funktionelle bevægemønstre er i mine øjne yderst effektiv, da man netop ved at arbejde med disse områder, får krop og sjæl til at arbejde tæt sammen hvilket giver en skøn oplevelse af helhed.  

Velvære fra inderst til yderst

Velvære og sundhed handler altså for mig om en oplevelse af balance, sammenhæng og helhed mellem krop og sjæl. Derfor har jeg også uddannet mig til “Alternativ baby og børnebehandler” v/Katrine Birk. Herved kan jeg hjælpe babyer og børn med at opnå kropslig balance og energi ved hjælp af akupressur, zoneterapi og energiterapi. Jeg tilbyder også behandlinger til voksne, hvor jeg kombinerer zoneterapien, akupressuren eller meridianmassagen med specifikke pilatesøvelser, til at afhjælpe netop den problematik du kommer med.  

Webshop

Udover træning og behandling kan du i webshoppen finde lækre produkter til selvforkælelse, lige til at putte i kurven og få sendt hjem til dig. Jeg pakker hver eneste pakke med omhu og sender den kærligt afsted.    

Mit CV:

2015 – Afsluttet de tre “Balanced Body” instruktør moduler, ved Lotte Paarup 2015 – Kursus i “Fascia i bevægelse” ved Hilde Gudding 2015 – Grundmodul i “Akupressur og energiterapi”, 16 timer, ved Katrine Birk 2016 – Kursus i “Ånderættet i bevægelse” ved Den intelligente Krop 2016 – Certificeret Baby og børnebehandler – zoneterapi og akupressur, ved Katrine Birk 2016 – Certificeret “Balanced Body pilates instructor”, ved Balanced Body /Lotte Paarup 2016 – Kursus i “TRX – suspension training” 2016 – Kursus “Psoas, den oversete muskel”, ved Den intelligente krop 2017 – Kursus “FemininFitness”, ved Sofie/ StudioB 2017 – Kursus i førstehjælp med hjertestop 2017 – Kursus “Anatomien i bevægelse”, ved Den intelligente krop, 16 timer 2018 – Kursus “Funktionel træning med fokus på rectus diastase og bækkenbund”, Elin Solheim 2018 – Kursus ” The Franklin Method til Pilates undervisere”, 7 timer hos Birthe Brosolat 2018 – Yogalærer uddannet hos Simon Krohn

Praktisk information

 

Træning

Træningen foregår på Udbyvej 38, 4300 Holbæk. Indgang er i vognporten, og det er muligt at parkere fx barnevogne og cykler inde i gårdspladsen. Der er parkeringsmuligheder lige i nærheden. Der er et lille indgangsparti med mulighed for omklædning, som er for både mænd og kvinder. Træningen foregår i behageligt tøj, der gerne sidder lidt tæt, så jeg bedst muligt kan se dine bevægelser og guide dig. Salen er skofrit område. Træning foregår på eget ansvar. Fortæl mig gerne, hvis du har skavanker før holdstart, så jeg kan tilpasse træningen til dig. Krispilates.dk og Kristina Petersen kan på intet tidspunkt stilles til ansvar for eventuelle skader påført under træningen/undervisningen eller som følge af træningen/undervisningen. Du er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos eller med Krispilates. Krispilates tager ikke ansvaret for personskader pådraget en kunde, som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. Her følges dansk erstatningsret på området. Hvis du er i tvivl, om pilates er rigtigt for dig og din fysiske formåen, er du meget velkommen til at kontakte mig inden tilmelding på tlf. 61701160 eller mail mail@krispilates.dk HANDLESBETINGELSER

Referencer

  • Kompetent, effektivt og venligt på samme tid!

    Jeg har valgt at gå til YogaPilates hos Kristina, fordi jeg gerne vil have træning, som virker både styrkende og smidiggørende. Det får jeg hos Kristina i hendes dejlige studio på Tuse Næs. Det at vi kun er  6-8 personer på holdet gør at det udover er meget hyggeligt også er tid til personlig vejledning i øvelserne.

     

    Bodil Islann, Holbæk

  • Kristinas timer er for mig et frirum i den travle hverdag. Det er et sted hvor jeg i fantastiske rammer og med kompetent vejledning får kontakt med krop og sind og hvor jeg efter en endt time forlader stedet med en følelse af velvære og ro.

     

    Tove

  • Jeg er kommet hos Kristina stort set siden hun startede Krispilates. Jeg kan slet ikke undvære min ugentlige træning, for det gør HELE min krop stærk og smidig og det giver mig en følelse af at få “samling” på min krop.

    Kristina er en skøn underviser. Hun er nærværende, opmærksom og har en fantastisk kropsforståelse, så man føler sig tryg – selv i de mærkeligste øvelser.

     

     

    Line Kruuse

  • Kristinas pilatestræning giver mig fantastisk meget velvære, energi og styrke i krop og sjæl.

    Tanja

  • Kristina kan noget ganske særligt – blandt andet skabe et trygt rum, hvor tiden står stille, og det eneste jeg skal koncentrere mig om er egen-omsorg.

    Og studiet er fyldt med lækre sager, der lokker shopping-genet.

    Luise

  • De forskellige muskelgrupper er blevet arbejdet igennem i et flow samtidig med at min smidighed og stabilitet er blevet øget. Man får den “gode ømhed” uden at blive overbelastet. Jeg er vild med det!

     

    Kvinde 43

  • Det meditative element i træningen, fokus på at udnytte sit naturlige åndedræt, samt det sociale samvær var sand sukker for sjælen for mig i en svær tid. Rent fysiologisk døjede jeg med nakkespændinger med efterfølgende migræne anfald og lændeproblemer. Dette er jeg med øget mobilitet og styrke blevet kvit så også min krop trives bedre end før.
    Jeg vil klart anbefale KrisPilates til alle, som kender til at have en travl hverdag, hvor der sjældent er tid til bare at …stå…

    Karen Lundquist

  • Pilates er balsam for krop og sjæl! Jeg er dybt afhængig af mine ugentlige besøg hos Kristina. Selv om hun ser blid ud, går man hjem med skønt ømme muskler, og man er altid smidigere og mere bøjelig, end da man kom. Samtidig er Kristinas pilates eminent som total afslapning for hjernen, så det er i sandhed win-win!

    Mette Katrine Wallin