Du kan godt være spirituel uden at være religiøs

For nogle mennesker er det, at lave yoga en del af deres spirituelle gøren og væren.
Det er ikke det samme så at det er religiøst. At være religiøs er hægtet op på en figur som fx Gud, som han beskrives i Biblen.

At være spirituel handler heller ikke om at skabe et liv, hvor alt er let og gnidningsfrit. Det er nemlig ikke sådan at alle problemer eller smerte vil forsvinde fra vores liv, fordi vi laver yoga, mediterer, arbejder med healing eller chakras.

 

Det at være spirituel er at være åndfuld.

Så når vi taler om at være spirituel eller at være et spirituelt menneske, så taler vi om troen på noget åndeligt. På noget mellem himmel og jord.

Det er ikke noget vi kan føle på, eller købe, eller noget vi kan bevise rationelt.
Det handler om at lade sig fylde op indefra af ro, mening, glæde og kærlighed og denne tilstand søges af mange via fx meditation, yoga og vejrtrækningsteknikker.

Altså troen på, at noget større end én selv er til stede, og altid er der til hjælp for én selv.

 

Det er sådan det er for mig.

Det er sådan jeg bevidst er god ved mig selv, og en måde for mig, at have den bevidsthed med ud i mit møde med omverdenen.

Også (eller måske især) når tingene ikke altid går som ventet.

Bevidstheden om, og troen på, at jeg har kærligheden med, både til mig selv og til andre. Jeg opdager en masse, når jeg giver mig selv lov til “at være”, at mærke og sanse.

Når jeg bevidst slipper i muskler, der spænder unødigt op.

Når jeg mærker, hvordan min vejrtrækning bevæger sig i min krop.

Når jeg giver mig tid til MIG.

Og måske kan det inspirere andre til det samme.

Kunsten at møde livet og den modstand, der nogle gange er, med blødhed.

 

Namaste K