Sankalpa –  din vej til et balanceret og sundt liv med ro og lykke.

 

Jeg har gennem længere tid, brugt energi på at fortælle om, hvordan jeg oplever, at modsætninger går hånd i hånd for at skabe balance.

At vi har brug for det bløde og det hårde, det søde og sure, det lykkelige og triste. Yin og yang om du vil.

Her vil jeg tage dig et skridt længere, og  præsentere dig for SANKALPA – at sætte en intention.

Du har sikkert hørt om The law of attraction, og det er lidt det SANKALPA handler om. At fokusere og italesætte dét vi gerne vil have mere af, fordi dét vi giver fokus, også er det, der vokser.

At sætte en intention, en sankalpa er brugbart i alle henseender, og du kan sige den stille inde i dig selv, eller du kan skrive den ned i en notesbog fx.
Din sankalpa hjælper dig med at holde dit fokus på det du inderst inde ønsker. Det dit hjerte mærker og brænder for.
Det hjælper med at vække din viljestyrke og motivation til at skabe de positive og forbedrende forandringer du inderst inde ønsker i dit liv.
Om det er stort eller småt.

 

Nu tænker du måske “jamen er det ikke bare ligesom et ønske eller et fortsæt?”
Nej det er det ikke.

Et fortsæt har som oftest et afsæt i, at noget ved dig er forkert. De klassiske nytårsfortsæt er fx, at ville tabe sig eller holde op med at ryge. Altså oftest fordi noget her er forket.

 

I en sankalpa tages der afsæt i, at du er fuldstændig som du skal være. At du er nok.

Her søger du dybere ind, og undersøger ,og er nysgerrig på hvad, der ligger til grund for dit ønske, din følelse eller tanke om fx at tabe dig. Handler det om at ville se bedre ud eller være sundere fx. Herfra dykker du dybere og dybere, ved fx at spørge dig selv hvorfor. Og derinde, dybest i dit hjerte ligger din sankalpa.

Denne proces ind til din sande sankalpa er vigtig, fordi vi gerne vil have både følelser og sansninger med, for når vi finder derind, så bliver det nemmere at manifestere vores sankalpa.

I et fortsæt kunne du fx sige “Jeg vil tabe 5 kg”.
Hvor i en sankalpa siger du fx ” Jeg er sund, jeg er stærk. Jeg passer på mig selv og er rask, fordi jeg spiser sundt, bevæger mig og nærer min krop med gode ting”.

Du taler din sankalpa som om den allerede er sket, for dér vil frøet blive sået, og din underbevidsthed såvel som din bevidsthed ved, at nu skal det vandes, for at vokse. Forestil dig alle de positive sider ved din sankalpa, se det for dig, mærk det.

Når det føles helt rigtigt, så vil du kunne manifesterer din dybeste sandhed.

 

Sådan kommer du i gang

Hvis du gerne vil prøve den kraftfulde effekt af at sætte intentioner, så kan du gøre det på mange måder.
Du kan fx inden hver yogapraksis, sætte din intention for praksissen, som fx “Jeg er stærk og smidig, og jeg møder min krop der hvor den er, med respekt, nærvær og åbenhed”.

Du kan også finde dig en fin lille notesbog, hvor du hver dag, fx om morgenen skriver din intention ned.
Måske har du den samme intention hver dag i 1 uge eller mere, så du virkelig mærker den dybt i dit hjerte.
Måske har du en ny hver dag.

En anden og rigtig god måde, at arbejde med sin sankalpa er via Yoga Nidra, yogisk søvn. Her guides du ind i en dyb afspænding, der starter med at du sætter en sankalpa, som bliver gentaget fx tre gange, og igen senere på den afspændende rejse. Du kan læse mig indlæg om Yoga Nidra her.

Læs her om mit forløb Dyb Ro, som bla inviterer dig ind i Yoga Nidra.

Jeg er sikker på at du vil opleve, at balancen i krop og sind, ja måske i dit liv, vil forandre sig stille og roligt, og med ro, accept og kærlighed.

God fornøjelse

Kærligst K 🌸