Om at græde lidt

pilates, meditation, slappe af, åndedræt, stress, personlig træning

Man må nemlig gerne være ked af det. Og man må gerne vise det. Nogle oplever dog at det er svært at komme af med ked-af-det heden.

Følelsen, der bare fylder i kroppen, men som måske virker lidt diffus og uhåndterbar. Følelserne, der bare ligesom sætter sig i kroppen og i tankerne som en udefinerbar muren, uro, ømhed, trykken og tyngde.

Andre gange kan kroppen have brug for bare lige at give slip og så græder man fx til en Ikea reklame…ja det gjorde jeg forleden…

Jeg tror på at kroppen på et tidspunkt er fyldt op og ikke kan rumme mere og at den så i nogle tilfælde sørger for at man lige giver slip og fx græder til en Ikea reklame. Dette var for mit vedkommende i småtingsafdelingen, men min krop mente, at der skulle slippes.

Men hvad så når kroppen ikke bare slipper? Hvordan kan vi hjælpe os selv til at finde balancen?

 

Jeg har en veninde som jeg holder rigtig meget af. Jeg holder af hende og hele hendes familie og nu er hendes mor blevet virkelig syg.

Det gør mig ked af det.

Det gør mig ked af det, at se hvor hårdt det er for dem alle sammen, at være i dette sygdomsforløb og knokle rundt for at finde lige netop det, der kunne skabe bedring for moren. Det er hårdt!

Min veninde går på et af mine ugentlige træningshold og oplever, hvor god effekt det har på hendes krop. Efter en dag på sygehuset med sin mor, skrev hun til mig, at hun ikke kom til træning. Hun kunne bare ikke. Hun vidste godt at hun burde, for det ville være godt for hende på flere planer, men hun kunne ikke.

 

Jeg har også en anden veninde som går på et ugentligt træningshold. Hun mistede for 1-2 år siden sin søster. De havde ikke haft tæt kontakt i en del år, men at miste hende gjorde alligevel et stort indhug i hendes liv. Hun var ked af det, tog sig af alt, der skulle ordnes. Tog sig af sin familie og glemte lidt at mærke sig selv og sin egen tristhed.

En dag til træning, da vi havde fokus på åndedrættet og at skabe det dybe, optimale åndedræt, blev hun så påvirket og ramt af sine følelser, at hun mærkede, hvordan åndedrættet løsnede op og hjælp hende til at slippe kontrollen lidt. Tårerne trillede og hun gik lidt for sig selv og lod dem komme ud, mens hun mærkede lidt lethed i kroppen.

 

OG det er lige præcis det åndedrættet kan, sammen med de blide bevægelser i de pilates og yoga flows vi laver.

Det kan hjælpe til at give slip. Give plads til at mærke sig selv og mærke, hvordan man har det.

Udover at det er godt for kroppen og sindet, at arbejde med de blide, fokuserede bevægelser, så er der især to ting jeg gerne vil fremhæve som værende de bedste områder at fokusere på, når vi er steder i vores liv, hvor vi er ramt af sorg, stress, magtesløshed og tristhed.

Åndedrættet og Psoas!

Åndedrættet fordi det er vores bedste ven til at få skabt balance i kroppen.

Vi kan bruge åndedrættet bevidst til at skabe balance i vores nervesystem. Balance i vores ”kæmp eller flygt” systemer; sympatikus eller parasympatikus.

Når kroppen er i sympatikuskontrol danner den stresshormoner og vi er klar til kamp hele tiden. Vi trækker vejret overfladisk og oplever  fx irritation, vrede, træthed og ondt i kroppen. Her kommer åndedrættet ind i billedet som vores bedste ven, for ved at fokusere på at trække vejret optimalt, roligt og dybt både i indåndingerne og udåndinger, så vækker vi kroppens parasympatikuskontrol. Og DET er virkelig godt.

Så jo bedre du bliver til at få fat i de gode åndedrag jo bedre bliver du til lynhurtigt og effektivt at kunne bruge det i situationer, hvor krop og sind er i alarmberedskab.

Du kan læse mere om ånderættet her eller komme godt i gang med at øve dig med disse fire trin.

 

Psoas er vores hoftebøjer og på en måde den muskel der holder overkrop og underkrop sammen. Den hæfter på fores lårben, kører op igennem bækkenet, hvor en del af den hæfter og videre om og hæfter på vores rygsøjle i lænden.

Udover at have nogle fantastiske fysiologiske funktioner (og udfordringer) så siges det også at Psoas er vores ”muscle of the soul”.

Psoas husker og lagrer følelser og traumer. Som om den i de her ”kæmp” situationer spænder op og siger ”bare rolig, jeg skal nok holde dig”. Den vil spænde og spænde for at holde sammen på det hele og det giver ondt i ryggen, besværet bevægelsesfrihed omkring bækken og hofter og vi glemmer at trække vejret optimalt.

Indenfor akupressur og kinesisk medicin hører psoas sammen med vores nyre. Nyrene siges at skabe vores grundenergi, der kan hjælpes videre til andre dele af kroppen. Binyrerne er bla med til at danne vores stresshormon og hvis de er på overarbejde med at producere det hele tiden, så bliver vi trætte, pressede, triste, vrede og ømme i kroppen.

 

Så ja, min veninde har ret, når hun siger, at hun godt ved at det ville være godt for hende at komme til træning og lade åndedræt og bevægelser hjælpe hendes krop. Men den dag havde hun brug for at være med sin familie og måske sammen med dem, mærke at kunne give lidt slip.

Det er i alt fald min største overbevisning, at krop og sind hænger sammen. Åndedrættet, blide bevægelser i et flow, der lader energierne finde de rigtige steder hen, er en  ”ven” vi skal huske.

Både krop og åndedræt er hos os og med os hele tiden, og ved at have lidt fokus på fx psoas sammen med åndedrættet, kan vi hjælpe kroppen til at give slip på de ting der tynger os.

 

Måske kan vi give slip og græde lidt og det må man gerne.