Hvorfor er pilates egentlig så genialt?

hvorfor er pilates godt, pilates, krispilates, åndedræt, træning

I en verden, hvor der er utallige træningsformer og  måder at vælge imellem, for at holde sig fit, kan det være lige så svært at vælge den træningsform, der passer én perfekt, som at skulle vælge en menu  på et menukort med 400 valgmuligheder. En jungle…!
 
Pilates er en lidt overset træningsform, og rigtig mange tror, at det " bare er noget med en stor bold", og fordi rigtig mange har den opfattelse, at det skal være mega high-impact træning for at være godt.
Og ja, hvis vi taler konditionstræning, så er der andre former, der egner sig bedre. Men taler vi smidighed, styrke, afstressning, kontrol og et optimalt og funktionelt bevægelsesmønster; de bevægelser kroppen er designet til at lave, så er pilates helt i toppen af valgmuligheder.
 
Forleden modtog jeg en sms fra en af mine relativt nye kunder. Hun har gået på et af mine faste hold i en måneds tid, deltaget på et par workshops og har nu tilmeldt sig alle de workshops jeg har i foråret!
 
Hun skrev:
 
”Kan det passe at man får mere mental energi af pilates? Synes jeg kan overskue mere og mere 😃”
 
Og et helt kort svar vil være:” JA!”
 
Men får at uddybe det lidt kan jeg fortælle dig, at indenfor den gren af pilates, jeg har taget min uddannelse hos, som hedder ”Balanced Body pilates instructor”, der arbejder vi med det naturlige åndedræt. Vi bruger åndedrættet som motoren, hvilket gavner det funktionelle bevægelsesmønster og iltoptagelsen. Dette reducerer stresshormoner i kroppen fordi det gode og optimale åndedræt skaber ro i vores nervesystem.
 
I mine pilates timer guider jeg vejrtrækningen rigtig meget, hvilket i starten kan virke helt uoverskueligt for nogen. Men stille og roligt finder man roen og det naturlige i, at trække vejret på den måde, jeg guider til, og oplever at kroppen arbejder, mobiliseres og styrkes optimalt. (Du kan læse mere om åndedrætstræning her.)
Man bliver kort sagt bedre til at trække vejret, og det er essentielt for velværet, at ilten transporteres ordentligt rundt i kroppen. Samtidig bliver man smidig og styrket således, at kroppen ikke skal bruge unødig energi på at opretholde ”balancen”.
Det er jo vidunderligt!!
 
Hvis jeg skal nævne, i korte træk, hvad du vil få glæde af ved at dyrke pilates hos mig ( og i al almindelighed) så læs blot videre. Her er NI gode grunde… og jeg kan sikkert nævne flere 😃


Åndedrættet -  det første og det sidste vi gør her i livet, så make it count. Et essentielt link mellem krop og sjæl. (Læs mere om åndedrætstræning her, hvis du ikke allerede har kigget forbi...)


Koncentration – om at mærke efter og være til stede i sin krop. Hvis koncentrationen er til stede i udførelsen af en øvelse, bliver øvelsen udført mest optimalt og vil gavne kroppen bedst.  Jeg vil hellere have at mine kunder laver få gentagelser af en øvelse, med fuld koncentration, end mange uden at være opmærksomme. (Læs mere om fokus og koncentration her)


Kontrol – have fokus og kontrol i øvelserne, således at de udføres med intention. Herved opnås et større fokus på at mærke sin krop og opnå de optimale bevægelsesmønstre.


Centrering - du får meget bedre kontakt til din core, da pilates er eminent til at få styrket de stabiliserende muskler i ryg og mave. Core er samarbejdet mellem ryg, mave, bækkenbund og åndedræt og det er vigtigt, at se på det i sammenhæng og ikke bare lave mavebøjninger. Det giver en flottere og mere rank holdning.  Vi kender alle til ondt i lænden eller til at vi sidder og falder sammen når vi arbejder ved en computer fx Vi overbelaster lænden og vores hoftebøjer "psoas" bliver stram og vi bliver svage i brystryggen. Da pilates arbejder meget med core og derved de lange rygmuskler vil du få en klart forbedret holdning . Din rygsøjle bliver både mobiliseret og styrket via de stabiliserende muskler.


Præcision – handler om at sammensætte koncentration, kontrol og centrering således, at hver bevægelse eller øvelse udføres så optimalt som muligt og med maksimalt udbytte, med minimal kraftanstrengelse.


Balance – både at kunne holde balancen rent fysisk, men også balancen mellem musklerne og bindevævet, så samarbejdet mellem disse gør at kroppens alignment er korrekt – altså at knogler og led holdes på plads og er placeret rigtigt i forhold til hinanden. Samtidig skabes en ro og et nærvær i kroppen, så  du vil opleve, at der er balance mellem krop og sjæl. Deraf kommer det mentale overskud.


Rytme og flow – alle øvelser og bevægelser i pilates sammensættes så der er rytme og flow, da dette giver en følelse af bløde, graciøse og funktionelle bevægelser. Der må gerne være lidt ballerina gemt i os alle 😊


Helkrops træning – pilates handler om at integrere bevægelser ind i en helkrops oplevelse, så både krop og sind oplever at finde balancen. Hel kroppen bliver trænet og smukt tonet.


Afspænding – i alle aspekter i livet er det vigtigt, at finde balancen mellem anstrengelse og afslapning. Pilates indbyder til, at være til stede i sin krop og mærke efter; mærke sit åndedræt, mærke at musklerne slapper af og hjerterytmen finder et godt flow.
 
En smuk krop er rank og stolt, og er en krop, der kan både spænde op og afspænde.

Kærligst
Kristina

Se mere om hvilket hold, der kunne være noget for dig....