Hvad jeg taler om når jeg taler om MIG-TID

Du er sikkert stødt på det mange steder; MIG-TID, Tid til dig selv, Selv-omsorg og Trænings-tid.

Jeg  bruger i hvert disse udtryk og jeg mener det helt alvorligt. 

Men jeg vil gerne uddybe hvad jeg mener, da det ikke skal forveksles med den opfattelse mange har af, at vores samfund er blevet meget ”mig-mig-mig” agtigt.

Det jeg taler om, skal netop modvirke og gøre op med denne opfattelse.

 

Alle kan nikke genkendende til at have en hektisk hverdag, om ikke andet en gang imellem. Og det er her ”mig-mig-mig” tendensen træder i kraft.

Se fx for dig at du står i Netto (eller lign) en eftermiddag kl 16. Køen er lang og det tager tid. Der går kludder i det ved kassen. En kunde har lige glemt noget. Der er fejl i bonnen osv.

Hvad sker der?

Irritationen vokser. Folk begynder at sukke. Nogen vil gerne foran i køen, for de har VIRKELIG travlt; mere travlt end alle andre.

Man kan mærke energien i køen bliver anspændt og luften emmer af irritation.

 

Min tese om MIG-TID, selvomsorg, tid til dig selv og træningstid er, at når du prioriterer dette, så bliver du helt utrolig meget bedre til at tackle fx Netto køen.

Det bliver nemmere i pressede situationer at bevare roen.

Du får meget mere overskud til at være nærværende og tilstede, så du kan fokusere på én ting ad gangen.

Du tilbyder selv, at andre kan komme foran dig og din meget fyldte indkøbsvogn.

Kort sagt; når du husker at prioritere dig selv, så er du så meget mere for alle andre.

Vær lidt egoistisk på den rigtige måde.

 

Hvorfor?

Fordi dine egne energidepoter er fyldt op med positiv energi.

Du trækker vejret roligere.

Du er mere til stede her og nu.

Og når du er rolig, fyldt op af positiv energi og nærværende, så kan du overskue meget mere og derved være mere for andre.

 

Pludselig kan du måske se muligheden for at bruge Netto køen som et gratis lille frirum til at ”bippe ud” og meditere.

Her og nu.

Bare stå og nyde at du bare kan stå og bare være.

Lige nu og lige her.

 

Hvad der er din MIG-TID ved du bedst.

Det kan være træning, går en tur alene, læse en bog, få en gang massage, gå ud med en veninde, høre musik og danse grimt midt i stuen. MIG-TID handler både om fysisk og mental sundhed. Det er det der giver dig roen og overskuddet.

 

Prøv det!

Én ting er helt sikkert: Køen ( eller hvad det nu er for en situation du står i) kommer ikke til at gå hurtigere eller lettere, fordi du sukker, trækker vejret overfladisk og står uroligt. Tværtimod!

 


Få fire gratis råd til et rigtig godt åndedræt

Start her